Planstrategi 2023

I Planstrategien fortæller Byrådet gennem tre overordnede strategiske retninger, hvordan de ønsker at Horsens Kommunes fysiske udvikling skal ske i de kommende 12 år. Disse understøttes af 9 planprincipper, der beskriver, hvordan de strategiske retninger skal omsættes til konkret fysisk planlægning gennem kommune- og lokalplanlægningen.

Planstrategi 2023

Byrådets overordnede strategi for den fysiske udvikling i Horsens Kommune

Planstrategi 2023

I Planstrategien fortæller Byrådet gennem tre overordnede strategiske retninger, hvordan de ønsker at Horsens Kommunes fysiske udvikling skal ske i de kommende 12 år. De understøttes af 9 planprincipper, der beskriver, hvordan de strategiske retninger skal omsættes til konkret fysisk planlægning gennem kommune- og lokalplanlægningen.

Planlægning for det gode liv i en grøn, bæredygtig og klimarobust kommune

Den fysiske udvikling af Horsens Kommune skal være med til at sikre, at den fortsætter med at være en attraktiv kommune at leve og drive virksomhed i. Både for dem, som vælger at flytte hertil, men også for dem, som allerede bor her.

Planlægningen er med til at skabe de fysiske rammer for, at alle borgere – uanset alder, livssituation og baggrund – kan få et godt, trygt og inspirerende hverdagsliv. Det samme gælder for virksomhederne, der skal have gode rammer for at udvikle sig.

Muligheden for at deltage i meningsfulde fællesskaber kan give både borgere, civilsamfund og virksomheder udviklingsmuligheder, men også lyst og mod på at tage ansvar for det store fællesskab og deltage i samarbejder om at udvikle samfundet Horsens Kommune. Derfor har den fysiske planlægning et særligt fokus på, hvordan der kan skabes gode fysiske rammer for fællesskaber og sammenhængskraft i hele kommunen.

Horsens Kommune vokser – flere mennesker og virksomheder kommer hele tiden til. Og det ser ud til, at den udvikling fortsætter. Det er positivt, fordi det skaber liv, udvikling og grundlag for nye investeringer. Men det stiller også store krav til den måde, vi planlægger på.

Samtidig med, at kommunen vokser og der skal findes plads til flere boliger, erhverv, offentlig service, rekreative formål, infrastruktur og andre byfunktioner, skaber stigende klimaudfordringer og biodiversitetskrise behov for at finde plads til klimavand og vedvarende energianlæg, og for at sikre flere og bedre levesteder og forbindelseskorridorer for dyr og planter.

Den stigende efterspørgsel på flere arealer til flere forskellige funktioner gør det nødvendigt at prioritere og afveje ansvarligt og med eftertanke i den fysiske planlægning: Det areal, der kan planlægges inden for, vokser ikke tilsvarende med efterspørgslen. Der skal være plads til det hele. Og det er nødvendigt at tilgodese klima og biodiversitet i fremtiden.

Det betyder, at arealer til by og infrastruktur må sætte et mindre arealmæssigt aftryk. Byomdannelse og byfortætning er gode eksempler på, hvordan flere byfunktioner kan placeres på et mindre areal, og samtidig mindske transportbehov og CO2 udslip.

Flere funktioner skal tænkes sammen og dele areal. F.eks. kan vejanlæg eller sportsarealer også fungere som opsamling af vand i forbindelse med ekstreme regnhændelser, grundvandsbeskyttelse kan kombineres med placering af solcelleanlæg, eller etablering af anlæg til parkering af klimavand i det åbne land kan skabe grundlag for større biodiversitet og rekreative oplevelser for borgerne.

Selvom udfordringerne virker store, kan omstillingen til en grøn, bæredygtig og klimarobust kommune sagtens understøtte, at Horsens Kommune fortsat er en attraktiv kommune at bosætte sig eller drive virksomhed i. Det kræver, at den fysiske planlægning tænkes helhedsorienteret og langsigtet – til gavn for nutidens og fremtidens generationer.

Vedtaget af Horsens Byråd den 25. oktober 2022