En kommune i forvandling
Horsens Kommune er et attraktivt sted at bosætte sig og drive virksomhed i. Det ses bl.a. af de sidste to årtiers store befolkningstilvækst og tilflytning til kommunen. Det ses også i et velfungerende erhvervsliv med en stærk og mangfoldig erhvervsstruktur. Her er mange store veletablerede virksomheder inden for forskellige brancher.
Den stigende tilvækst af borgere og virksomheder øger efterspørgslen på kommunens arealer, særligt i og omkring de største byer. Vi bliver flere mennesker med mange forskellige ønsker og behov til anvendelsen af arealerne; flere boliger, mere erhvervsjord, flere rekreative aktiviteter og landskabs- og naturoplevelser. Samtidig skaber væksten behov for mere areal til offentlig service, infrastruktur og tekniske anlæg, og nye klima- og biodiversitetsdagsordener kræver arealer til parkering af klimavand og ny natur og spredningskorridorer.
Udfordringen er, at vi kun har det areal til rådighed, som kommunen består af. Og vi skal passe på de mange værdier, vi har i form af landskaber, natur og kulturhistorie, så de ikke forsvinder i byudviklingen. Vi skal derfor i langt højere grad end tidligere prioritere anvendelsen af vores arealer, og tænke byudvikling på nye måder, så der bliver plads til at vokse i fremtiden. Over hele verden indebærer urbanisering, at en stigende andel af befolkningen bosætter sig i de større byer. Det sker også i Danmark, hvor de største byområder vokser. Det sker også i Horsens Kommune, hvor både Horsens, Brædstrup og lokalcenterbyerne vokser. Samtidig søger mange friheden og roen på landet. Derfor er vores landsbyer ligeledes i god udvikling.
Udviklingstendenser peger på, at den klassiske kernefamilie, som længe var den typiske familieform, er afløst af mange forskellige familietyper med vidt forskellige plads- og funktionsbehov. Antallet af familier med mor, far og børn er faldende og erstattes af mere sammensatte og midlertidige konstellationer med ”dine, mine og vores børn”. Vi vælger derfor i langt højere grad en bolig, der kan understøtte de behov, vi har i en given periode i livet. Vi vælger derfor en bolig til livet, og ikke som tidligere, en bolig for livet.
Horsens by har gennem en årrække gennemgået en forvandling og har ændret karakter fra fængselsby til kulturby og fra provinsby til en stor by. Stærke visioner samt engagerede virksomheder og borgere har været med til at løfte Horsens Kommune til et attraktivt sted, hvor man har lyst til at leve, bo og drive virksomhed. Horsens Kommune er nu et af de hurtigst voksende byområder i Jylland, og flere mennesker ønsker at bosætte sig i kommunen. Nye kulturtilbud opstår, nye boliger og bydele springer frem, og byens liv og puls forandrer sig. Forvandlingen fortsætter, og i de kommende år vil store arealer i Horsens Midtby og på havnen, samt nye områder i Brædstrup omdannes, så nye bydele opstår og ændrer på vores mentale billede af byerne og deres strukturer.
Livet i byerne er under forandring i takt med, at befolkningen ændrer forbrugsvaner. Internethandlen overtager mere og mere af detailhandlen, og det påvirker detailhandelsstrukturen. Det har igennem en årrække påvirket butikslivet i vores bymidter, som oplever en ændring af bylivsfunktioner, der mere er baseret på oplevelser og underholdning frem for handel. Særligt i lokalcenterbyerne, men også i Horsens Midtby, sker der en transformation, hvor handelslivet ændrer karakter til mere oplevelsesprægede funktioner som f.eks. caféer og restauranter. Derfor skal vi i langt højere grad gentænke, hvordan vi kan og vil bruge vores bymidter, og hvordan vi kan styrke områderne med en stærk detailhandel.
Fokus på det gode hverdagsliv og erhvervsliv i byudviklingen
Vores planlægning skal skabe de bedste rammer for det gode hverdagsliv for alle kommunens borgere. For nogle handler dét om, at der skal være højt til himlen og naturområder tæt på. For andre handler det om livet i byen med mange mennesker, et varieret handelsliv og spændende oplevelser. Fælles for de fleste handler det om, at få hverdagen til at hænge fornuftigt sammen og at have nærhed til de daglige behov for eksempelvis indkøb, servicefunktioner, skole, børnepasning og fritidsinteresser.
Planlægningen skal også sikre, at erhvervslivet og detailhandlen har de bedste rammer og udfoldelsesmuligheder. Det betyder, at vi skal skabe balance i vores arealudlæg til boliger, erhverv og rekreative interesser og en afvejning mellem beskyttelse og benyttelse af arealerne i og omkring vores byer. Vi vil give vores erhvervsarealer et servicetjek, så vi skaber et attraktivt erhvervsmiljø med variation i erhvervstyper og arealudlæg, der er tilpasset byernes og virksomhedernes forskellige behov. Det skal understøtte, at Horsens Kommune forbliver en attraktiv erhvervskommune.
Et vigtigt parameter for at skabe gode betingelser for det gode hverdagsliv er stedet, hvor vi bor. For at imødekomme de forskelligartede behov for alle alders- og befolkningsgrupper, skal vi sikre et mere differentieret udbud af boliger. Mange er tæt knyttet til det sted, hvor man bor. Derfor er det vigtigt, at der findes boliger til hele livet i de forskellige byer og bykvarterer, så det er muligt at blive boende, når eller hvis ens livssituation ændrer sig. Der er derfor behov for at planlægge for flere forskellige boligtypologier i Horsens Kommune, så udbuddet udvikler sig alsidigt. Mere blandede boligområder, hvor mennesker med forskellige baggrunde og aldre lever i samme område, giver også større mangfoldighed og liv, ligesom det skaber grundlag for at man kan være en del af store og små fællesskaber.
Væksten og arealknapheden betyder, at vi gennem den fysiske planlægning skal have et øget fokus på både byfortætning og byomdannelse, fremfor byvækst, som vigtige redskaber for at sikre levende og mere bæredygtige byer. Ved omdannelsen af tidligere industri- og erhvervsområder i byerne er det vigtigt, at vi fokuserer på byernes og de lokale bydeles særlige kvaliteter. Vi skal sikre, at vi omdanner områderne inden for de eksisterende rammer med respekt for stedernes særlige karakterer og identitet, stedbundne kvaliteter og potentialer. Omdannelsen skal også have blå og grønne ambitioner, så der samtidig skabes plads til ny natur, grønne forbindelser og til klimavand i byerne.
Byfortætning og byomdannelse er en bæredygtig måde at byudvikle på, fordi der bruges mindre areal til byudvikling. Samtidig understøtter en koncentration af byfunktioner en mere bæredygtig mobilitet, da det bliver et reelt alternativ at tage cyklen eller gå, fremfor at tage bilen. Det er også godt for både folkesundheden og for klimaet. Og så giver det en nemmere hverdag at bo tæt på ens daglige aktiviteter.
Fortætning og omdannelse er også et vigtigt værktøj i arbejdet med at gentænke byerne og gøre de lokale bydele til mere levende og spændende steder at bo og opholde sig, da det understøtter byernes kulturliv og detailhandel, som flere steder er presset af folks ændrede indkøbsvaner.
Vi skal turde stille krav til merværdi for byen og/eller for hele kommunen ved større udviklingsprojekter, byomdannelse og ved realiseringen af nye byudviklingsområder i og omkring vores byer. Ved at fremme en rekreativ-, social-, æstetisk-, erhvervsmæssig- og/eller økonomisk merværdi i projekter kan de tilføre byen eller nærområdet nye kvaliteter og gøre dem mere attraktive, samtidig med at vi kan indarbejde andre parametre som f.eks. klimatilpasning og adgang til naturoplevelser i dagligdagen.
Den fysiske planlægning skal være med til at sikre, at kommunen fortsat er interessant for nye tilflyttere, men også at dem, der allerede bor her, ønsker at blive boende. Vi skal derfor sikre, at kommunens byer og landsbyer har de optimale rammer for en udvikling, der tager afsæt i byernes forskelligheder, kvaliteter, muligheder og interne relationer, og som samtidig bidrager til at styrke kommunens samlede udvikling.
Horsens skal forblive en attraktiv og robust kommune. Derfor skal der sikres en fornuftig balance i de arealer, der udlægges, og sikres det rette bolig- og erhvervsudbud til nuværende og fremtidige generationer. Der skal udarbejdes en byudviklingsmodel, som kommunens planlæggere og projektudviklere kan bruge som prioriteringsværktøj. Modellen skal ved brug af faste screeningsparametre, skabe tydelighed i kommunens prioriteringer og via øget fokus på kvalitet, helhed og robusthed være med til at skabe investeringssikkerhed for projektudviklere og investorer.
