Planstrategien er Byrådets overordnede vision og strategi for, hvordan Horsens Kommune skal udvikle sig fysisk over de kommende år. Samtidig fungerer den som afsæt for den efterfølgende kommuneplan.
Konkret skal planstrategien indeholde oplysninger om:
- Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen
- Planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen,
- Beslutning om, enten:
- at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller
- at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen og af hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny 4-års-periode.
Planstrategien udarbejdes på baggrund af planlovens § 23a, der også fastsætter, at planstrategien skal være vedtaget af Byrådet inden for første halvdel af valgperioden.